Globussen

Vi har været på nettet, og har fundet flere kortværk du kan bruge under planlægningen af din næste ølrejse.

Som vanligt - Har du selv kendskab til steder der kan have interesse for os andre, så giv lyd.

 

Beer Mapping Project

The Beer Mapping Project har mange af de ting vi selv forsøger at introducere her på siderne, men den væsentligste er naturligvis - kortene.

Hvis man registrerer sig kan man selv tilføje steder man synes mangler og rette eventuelle fejlplaceringer. (De har jo ikke nødvendigvis styr på hvornår der dukker et nyt bryggeri op i Danmark, eller hvornår der lukker et).

 

European Beer Guide

European Beer Guide har både oversigter over bryggerier og pubber i udvalgte byer, men også mere generel information om ølbranchen i de pågældende lande.

 

Privater Braugasthöefe

Privater Braugasthöfe har et oversigtskort over, hovedsageligt tyske, brygværtshuse. Både med- og uden overnatningsmuligheder.

 

Belgium Mapped Out

Der sidder nogle gutter i Belgien og laver kort over alt muligt.

Et af de kort de har lavet indeholder pt 76 bryggerier med tilgørende GPS-koordinater og en kort beskrivelse.

 

Belgian Beer Pub Map

Et rigtigt godt interaktivt kort med MANGE bryggerier og værtshuse.

Klik på en region og en by og der dukker en liste op over gode ølsteder med alt hvad der er værd at vide: Adresse, åbningstider, antallet af øl og en karakter i form af 1-5 flasker.

 

Alle aktive Hollandske Bryggerier

En privat hjemmeside med et fint kort, der ifølge overskriften indeholder alle aktive bryggerier i Holland. Ved et klik på de enkelte logoer kommer man til en oversigt over bryggeriernes øl og link til Harry Pinksters etiketsamling.

 

Berlin Craft Beer Map

Endelig er der ved at vokse en generation op i Tyskland der ikke hænger sig så meget i deres Reinheitsgebot. Det skal blive spændende at følge med i udviklingen på den tyske håndbryggerscene i tiden fremover.

Berlin Craft Beer er et af de tiltag der nok er værd at holde øje med, og på deres hjemmeside finder du et kort over steder i Berlin der enten brygger eller handler med mikrobryg.

 

Flere kort fra Holland

Denne hjemmeside er ganske vist lavet for flamsktalende hjemmebryggere, men skal alligevel med da de har 4 kort der kan downloades som POI-filer i KML-format (siger dette dig ikke noget kan jeg røbe at det bruges til at lægge adresserne ind i GPS'er)

De 4 kort er: Bryggerier, brygudstyr, museer og ølforretninger

 

Tysklands Ølkort #1

Så har Ølnissen fra Næstved fundet endnu et ølkort til os, og denne gang er det de tyske bryggerier der er plottet ind.

De har i skrivende stund 1009 bryggerier på deres bryggeriliste, så der er nok at tage fat på.

 

The Londonist

En god side om London der er et besøg værd hvis man er på de kanter.

Specielt deres kort over alle bryggerier og brygværtshuse i London, med beskrivelse af hvad, hvor og hvorhenne man kan finde øllet, er et "must have" for ølturisten.

 

Kontakt os på:

          BeerTravel(at)remove-this.ale.dk

 

Google Kort

Diverse kort lavet i Google Maps. Både hjemmelavede og "saksede"

 

London Breweries and Brewpubs
Vandhuller i Brügge
Bryggerier i Bamberg
Bryggerier i Berlin 2015
Vandhuller i Leuven
Vandhuller i Gent
Vandhuller i Brussel
Vandhuller i Antwerpen
GBBF 2013
PubCrawl i York
Krakow
Hamborg - Gode Ølsteder